Det lakker mod enden

De sidste dage af ferien har vi valgt at bo tæt på Lissabon, så det er nemt at komme til lufthavnen, når den tid er.

Vi bor lige på den anden side af floden Tejo, med direkte udsigt hen over floden til Lissabon by.

Lige over for vores hotel står Belém tårnet, som angiveligt er det sted Vasco da Gama sejlede ud fra, da han skulle ud og opdage Indien.

Vi har med vilje bosat os i et hjørne af Portugal, hvor der ikke er meget at se (vi var tidligere været i Lissabon), for det er meningen at bilen skal holde stille de sidste tre dage af vores ferie.

Men helt stille kan kan vi nu ikke selv finde ud af at holde os, så vi har i stedet spændt klipklappere på fødderne, og har gået ind til de nærtliggende landsbyer.

I går fik vi ned til vejen og til højre, og fulgte vejen til Trafaria. Et enkelt sted kom vi i tvivl, og spurgte om vej hos et par, der sad og ventede ved et busstoppested.

Da vi nåede byen, var nærmest hele byen samlet på torvet. Foran biblioteket spillede et lokalt orkester populærmusik, men desværre i så langsomt et tempo, så det 1) var svært at genkende melodierne og 2) blev temmelig kedeligt. Det var resten af torvet til gengæld ikke – hverken langsomt eller kedeligt.

Damen herunder blev på det nærmeste bugseret hen til bordet ved siden af os. Det er vist længe siden, hun har haft gode ben. På billedet ser hun lidt stram ud, men hun er i virkeligheden ret hyggelig. Det ved jeg, for vi faldt i snak med hende og hendes veninde, der stødte til lidt efter. De på portugisisk og vi på engelsk. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke bare talte dansk, for ingen af os forstod er ord af det, de andre sagde.

Der var også gang i den foran kirken. Folk, i det stiveste puds, stimlede sammen på trappen, klokkerne bimlede forskellige melodier og præsten var på et tidspunkt ud og se, at alt fik rigtigt for sig. Jeg var overbevist om, at vi skulle overvære et bryllup, men vi så aldrig et brudepar, og pludselig gik de alle hver til sit, på deres høje hæle. Jeg gad virkelig godt vide, hvad det alt sammen skulle til for.

Der var virkelig mange spisesteder til sådan en lille by, og alle steder forsøgte de at lokke med grillede sardiner. Der skal nu mere til at lokke mig, men mange af de lokale hoppede på.

Vi nåede også en tur ned omkring havnen, hvor bådene ligger klar til at hente flere sardiner.

På turen hjem igen havde vi fint udsigt til vores hotel (i den røde cirkel) og Lissabon på den anden side af floden. Og ja, det er et æsel, der prøver at mænge sig med hestene.

I dag fik vi ned til vejen og til venstre i stedet for højre.

Der dukkede også en fin lille landsby op, på det nærmeste ud af ingenting.

Igen virkede det som om, at hele byen var på gaden og igen var knudepunktet foran kirken. Her var ikke blevet plads til et torv, men portugisiske mænd lader sig ikke slå ud. De finder altid er sted, hvor de kan stimle sammen, når de skal hjemmefra. Og det skal de åbenbart.

Selvom det et søndag, var alle forretninger åbne, og igen må man undre sig over, at der kan være kunder til så mange butikker i så lille en by.

Lidt nede ad den ene gade duftede der himmelsk af nystegte kyllinger, som snurrede over grillen og blev hentet med hjem til søndagsfrokosten.

Her var også et indendørs marked, som vi er stødt på i flere landsbyer. Mange steder, hvor vi er kommet rundt, har de stolt skiltet med, at de har snegle i alle mulige størrelser og faconer. Det er åbenbart en delikatesse på disse kanter. Jeg spiser gerne muslinger, men snegle har jeg det svært med – og de største af dem her, gjorde da også hvad de kunne, for at undslippe.

Tilbage på hotellet må vi snart forholde os til den e-mail, der beder os om at tjekke ind online, så vi kan komme hjem i morgen …

2 thoughts on “Det lakker mod enden

  1. Hvis jeg spiser en snegl, dør jeg. Virkelig. Jeg kunne ellers godt lide dem, men jeg udviklede en allergi, som nær havde taget livet af mig, da jeg spiste mit livs sidste omgang snegle. Heldigvis er det ikke noget, man uafvidende kommer til at indtage.
    Jeg tror det er et middelhavsfænomen, det med at mænd skal samle sig på torve og kaffebarer. Bortset fra, at Portugal jo altså ikke har kyst mod Middelhavet, I know, men jeg har set det i Frankrig, Italien, Grækenland og Spanien, og nu har du set det i Portugal.

    Like

    • Din allergi er noget mere dramatisk end min, som udelukkende er psykisk. Jeg har aldrig smagt snegle og kommer heller ikke til det. Og når man generelt er altædende, er det okay at have et par ting på en sort liste. Synes jeg …
      Vi har også set mænd samle sig mange andre steder, jeg synes så bare at de plejer at samle sig om noget. Det kan være kortspil, petanque, en kold øl eller bare avislæsning. Men her gjorde de ikke meget andet end at stå

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s