Landskaber fra Minho

“Det er første gang, jeg ser billeder fra Portugal, med nogle flotte landskaber. Jeg troede, at Portugal var ret kedeligt og tamt”. Sådan cirka kommenterede Mommer på det seneste indlæg om Douro.

Det satte gang i dette indlæg, for hvis det er den gængse opfattelse, vil jeg gerne gøre mit til at rydde et par misforståelser af vejen.

Vi er rykket tilbage til Minho regionen, der mest er kendt for deres Vinho Verde – grøn vin, som er en meget ung, let perlende vin med lav alkoholprocent, som udelukkende produceres her i området. Jeg har først for ganske nylig stiftet bekendtskab med vinho verde, og jeg må sige, at jeg er fan. Jeg har kun prøvet den hvide variant, og der er en dejlig sommervin.

Hotellet ligger et par store trin ned ad rangstigen i forhold til det forrige, men udsigten fejler stadig ikke noget.

Hotellet ligger i nationalpark Gerés – en nationalpark på størrelse med Fyn, hvor naturen lever på naturens præmisser, og befolkningen lever efter gamle principper. Vejene gennem bjergene er stejle og smalle – indimellem meget stejle og smalle – og frem for alt er det nærmest umuligt at finde rundt. Vi har boet på hotellet i tre dage, og har dermed kørt turen dertil og fra i alt seks gange. Og jeg tror ikke, vi er kommet den samme vej to gange.

Overalt støder vi på bitte små bjerglandsbyer, hvor husene er bygget af sten, de gamle krumbøjede koner og mænd går i sort og det naturlige samlingspunkt i byen er kirken.

Her står tiden stille, og det er vist ikke hver dag, der kommer nye forsyninger til købmanden – men hun havde, hvad vi skulle bruge.

Overalt samler vandet fra bjergene og kilderne sig til små rislende bække, og mange steder er der vand nok til smukke vandfald.

Kilden, der løber igennem Gerés by, indeholder mineraler, der efter sigende er specielt gode mod gigt, lever- og galdeblæreproblemer. Så her kan man møde op med sit glas, få den daglige dosis fra kilden og en lille snak om den ømme skulder med damen i hvid kittel, inden man stille og roligt trisser hjem igen.

Dyrelivet i bjergene er også rigt. På stier og veje ses beviser på, at alle typer af dyr går frit omkring, også når de “skal”. Vi har set et væld af forskellige rovfugle, vi har set gekkoer – meget større og meget grønnere end firben – og vi har set slanger. Okay – slange.

Vi har bevidst valgt den turistede Algarvekyst fra, så den del udtaler jeg mig ikke om. Men fra den nordlige trediedel vil jeg gerne sige: her er hverken kedeligt eller fladt.

4 thoughts on “Landskaber fra Minho

    • Ja, det er her.
      Jeg havde aldrig hørt om Vinho verde før jeg begyndte at forberede denne tur. Vores lokale Holte vinlager havde heldigvis en version, så vi kunne øve os lidt hjemmefra

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s