Når man …

Det kan virkelig være svært (for mig) at sortere i alle de indtryk, jeg får i løbet af en rejsedag. Det er blandt andet derfor, at jeg skriver på denne blog, så jeg kan fastholde de “vigtigste” oplevelser over for mig selv.

Men sortering skal jo til, og derfor ender jeg ofte med en række “fraklip”, der ikke når med. Dette indlæg er dedikeret til disse øjeblikke, som alligevel fortjener en plads i fortællingen. Som når man ……

… er lidt høj i hatten

… er smuttet til frokost

… er kommet til at booke et lidt for fornemt hotel. Angiveligt prins Henriks foretrukne i Saigon

… to gange ser (de efterhånden lidt sjældne) vandbøfler, men begge gange fra en bil i fart

… er en overlever

… skal huske sig selv på, at andebryst med passionsfrugtsauce smager forrygende

… møder det skønneste kinesisk/amerikanske søskendepar, der er opvokset i Saigon, men sendt til USA, enkeltvis, og i de første mange år uden forældrene, for at de skulle have de bedste uddannelsesmuligheder – nu tilbage i Vietnam for første gang siden de hver især var ca 15 år gamle

… slår krølle på halen

… slet ikke kan stå for de skønne fisk. Tjek lige den grønne på næsen

… har glædet sig til en bytur med de andre piger

… bare ikke kunne lade være med at tage det billede

… holder høns (hans?) i bur – og på bur. Jeg ved nærmest ikke, hvad der er værst

…finder ud af, at det eneste sæt klipklaps, man har med, er næsten ens og alligevel helt forskellige – og tilmed i hver sin størrelse. Men de klarede turen som eneste fodtøj

… først opdager den sorte sky efter man et kommet hjem og ser billedet

… allerede er godt trætte af at vente i lufthavnen, og der stadig er mange timer, til sidste fly letter

… har givet op