Sunday Roast

Nu er det jo ikke altid, at man skal stole på vejrudsigterne, men i dag skulle vi. Desværre. De havde lovet regnvejr, og det blev det – det har regnet konstant siden vi forlod morgenbordet. Derudover blæser det en del.

Man kunne jo tænke, at det ikke betød noget, da jeg jo har købt en regnfrakke herover. Men det gør det. Der findes ikke nogen ferieform, som jeg kan komme i tanker om, der bliver bedre i regnvejr. Hvis man skal opleve en lille engelsk village, skal man god tid til at daske rundt i gaderne, opdage et spændende hus rundt om det næste hjørne, stjæle en pære fra et træ i byens udkant (hvis man kan komme til det), kigge ind af vinduerne i en lille hyggelig butik. Og så skal man have godt vejr.

Så i dag har vi været lidt på stand by. Vi har godt nok kørt en tur rundt til nogle af de små byer, her midt i “Midsomer”, men vi har ærligt talt ikke været meget ude af bilen.

Billedet her er fra The George Hotel, hvor vi overnattede sidste nat. Det er hotelejeren i midten.

I går, da vi fik en eftermiddagsøl, faldt vi i snak med et par af de lokale.

De sagde, at vi under alle omstændigheder skulle tage til nabobyen og besøge pubben The Six Bells. Samtidig anbefalede de, at vi skulle prøve den traditionelle Sunday Roast. Sidste del havde vi selv nået at gennemskue, for jeg tror ikke, vi er kommet forbi en eneste pub, der ikke har annonceret for deres Sunday Roast. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, men det plejer jeg nu ikke ;-).

Så vi blev enige om at spise Sunday Roast på The Six Bells til frokost i dag, søndag. Og heldigvis for det. Stort set alle borde var reserveret, så vi var heldige at få plads i barområdet. Det var ret tydeligt, at de andre på pubben var lokale, på den måde som de hilste på hinanden, i takt med at de kom indenfor i ly for regnen.

Pubben har været med i en række afsnit af Barnaby ligesom flere andre steder i den lille landsby, og der forstår man godt, for den er virkelig indbegrebet af en engelsk pub, som vi kender dem fra krimierne.

Det bedste var dog, at bortset fra en enkelt børnespaghetti blev der udelukkende serveret Sunday Roasts, så det må være det rigtige valg.

Det er en ret heftig frokost, med langtidsstegt kød, stegte kartofler, godt kogte grøntsager og en yorkshire pudding, der mest minder om butterdej, på toppen. Og masser af sovs! Ikke dårligt – hvis man altså kan lide sovs og kartofler.

Nu, hvor vi er I det kulinariske hjørne, havde jeg i dag også mit første møde med en engelsk muffin til morgenmad. Uuhh, det var noget, der passede mig. De hører ikke just til i bunden af kostpyramiden, men hvis man spiser den første efter godt 53 år, går det jo nok. Jeg håber dog ikke, der går andre 53 år, før jeg får den næste.