Hjemme igen

Da jeg tilmeldte mig Kropsinstituttets Power retreat på Sri Lanka, var det for at give min krop et boost oven på en vinter med et par småforkølelser og en lungebetændelse. Jeg følte mig ofte temmelig energiforladt og træt, og havde i særdeleshed svært ved at komme i gang om morgenen. Derudover har mange års forkert belastning af en generelt dum ryg og nakke sat sine spor, som ikke længere var til at overhøre. Og endelig har min kæbe fuldstændig glemt dens hvileposition, efter jeg brækkede den for 10 år siden, hvilket var det vægtigste fysiske argument.

Men frem for alt var denne rejse et svar på mine mest rosenrøde drømme, hvor man, hver eneste dag i en hel uge, bliver forkælet med alt muligt godt til både krop og sind, og alt sammen nøje afstemt lige præcis mine behov.

Og hvordan gik det så?

Inden jeg tog afsted, skulle jeg som tidligere beskrevet følge en bestemt diæt. Det betød, at jeg nåede at tabe to kilo, inden jeg overhovedet kom afsted. Det er på uforklarlig vis lykkedes mig at tage det halve på igen, så totalt set har jeg altså tabt mig halvandet kilo. Det er måske nok lidt i underkanten, for råd nr. 2, i den 16 punkter lange liste af gode råd, jeg fik i den Health Report, som jeg fik udleveret ved afrejse, lyder:
“Maintain your weight according to your hight”.

Det er da til at tage, og føle på …

Resten af de 16 punkter, i den rapport, som lægerne har udarbejdet til mig, er en blanding af gode og ærgerlige råd. Eksempelvis anbefaler de, at jeg fortsætter med at træne dagligt, at jeg skuer ned for forbruget af salt, stivelse og alkohol og undgår coffein :-\. Til gengæld skal jeg helt undgå at bade i koldt vandt, og dét er da et råd, man kan bruge til noget :-). Alt i alt er det alle fornuftige råd, som jeg jo egentlig godt kendte i forvejen, og som jeg nok havde brug for at blive mindet om.

Side to i rapporten er lang oplistning af fødevarer, som er henholdsvis gode og ikke gode for en Kapha/Pitta-type som mig.

Ellen, hvis du læser med: ved du, hvad “Astringent taste”betyder? Eller er der andre, der gør? Dét, sammen med bitter, er de smage, som jeg bliver anbefalet, mens jeg så vidt muligt skal undgå sødt, salt og syrligt (det kommer ikke til at ske).

Det er fint nok, at man få en så detaljeret liste med anbefalinger, men jeg har nu ikke ambitioner om at følge den slavisk. Slet ikke. Men derfor kan der jo godt være nogle fødevarer, som jeg vil forsøge at snige mere end i den daglige madlavning, og andre, som jeg vil  skrue lidt ned for.

Og under alle omstændigheder vil jeg prøve at genintroducere “de forbudte sager” i et tempo, så jeg kan holde øje med, hvad de betyder for mig, for der er ingen tvivl  om, at ugen har gjort noget godt. Jeg føler mig mere energifyldt, og jeg sover meget bedre – eller vågner i hvert fald meget lettere. Og som jeg tidligere har skrevet, har de daglige massager, og ikke mindst Martins to behandlinger, givet mine muskler fornyet tro på, at det kan blive godt igen. Især træner jeg min hjerne i at huske på, at min kæbe nu har fundet sin hvileposition igen, og faktisk godt kan slappe af.

Ville jeg gøre det igen?: JA!

Hvis jeg ikke havde været afsted, ville jeg helt sikkert gøre det. Men hvis jeg skal prøve noget lignende en anden gang, tror jeg lige præcis, at det skal være noget lignende og ikke det samme, for én af øvelserne var også at slippe kontrollen og ikke vide, hvad der skulle ske. Om aftenen fik vi besked på, hvornår vi hver især havde behandlinger næste dag og hvis der skulle ske noget særligt på dagen, og det var en fornøjelse, at jeg aldrig skulle forholde mig til andet end i dag – og bare følge med og gøre, som jeg blév bedt om. Den del ville jeg gå  glip af, ved at gentage programmet.

Vil jeg anbefale det til dig? JA!

Og se så lige, hvad der ventede fra gemalen, da jeg nåede hjem ❤️


PS: Billedet af vores guru, som jeg skrev om i går, kunne åbenbart ikke uploades rigtigt, og jeg kan heller ikke rette det i indlægget i dag, så nu sætter jeg en kopi ind her i stedet
Yoga

Og så lige et ekstra foto, taget af fotografen Thomas på stranden (lånt fra Kropsinstituttets FaceBook-side)Yoga 2.png

 

Dag 7, de siger jeg skal hjem nu

I dag var sidste dag. Vi skulle først fra hotellet kl 22, så hele dagen har lignet de andre med fuldt program. Dog har vores trænere – guruen og Martin – givet den fuld gas med øvelserne. 

Guruen (gid jeg havde hørt efter, da han fortalte sit navn) sluttede af med denne lille sag i morges:


Som man kan se, var der nogle, der gjorde forsøget. Andre tog bare billeder …

Martin havde også en særlig øvelse til sin finale i eftermiddag: et vildt stræk af lyske og inderlår. Det særlige var dog ikke selve øvelsen, men den reaktion, der kom bagefter. Når vi lagde os på ryggen med bøjede knæ, begyndte benene at ryste fuldstændig ukontrollabelt, og det fortsatte i meget lang tid, for mit vedkommende i 45 minutter. Det er i følge Martin den ultimative kontroltabsøvelse, og det må man nok give ham ret i. 

I dag var også dagen, hvor jeg fik lidt sol på næsen, men det skulle da også til at være. Jeg tvivler på, at nogen nogensinde er kommet så bleg hjem fra en uge på Sri Lanka, som jeg gør. 

Dagen sluttede med endnu en lysceremoni og efterfølgende afskedsmiddag. Hotellet forærede os hver en gave, som jeg er spændt på at pakke ud, når jeg kommer hjem, og en fin lotusblomst, som vi desværre ikke kunne få med hjem. 


“Vi” er i øvrigt en gruppe på 17, der alle rejser med Kropsinstituttet. 14 kvinder og tre mænd, hvilket er minimum 2 mænd mere, end jeg havde forventet. Der er dog lidt snyd med, for den ene Thomas er fotograf og er med for at tage billeder og film, men deltager i øvrigt i de fleste aktiviteter. Jørgen er taget med sin kone, fordi hun dyrker meget yoga derhjemme, og han gerne vil have et indblik i den del af sin kones verden. Tænk af de findes …. Og så er der den anden Thomas, som er her helt frivilligt og helt for egen vindings skyld for at se, om det han hjælpe ham til at blive på den rigtige side af en stresstilstand. Jeg håber det ….

Lige nu sidder vi i Colombo lufthavn og venter på afgang kl 2.50. Og internettet er laaaangsomt, så jeg uploader først, når jeg finder en ordentlig forbindelse. 

(Så nåede vi Dubai. Her er der fart over feltet). 

Dag 6, shopping og musikterapi

I dag skulle jeg først møde lægen kl. 11.45, så for en gangs skyld havde jeg nogle timer for mig selv. I stedet for at lægge mig i solen, valgte jeg at gå ud og se lidt på byen. Og det gik op for mig, at jeg endnu ikke havde brugt penge overhovedet – faktisk havde jeg ikke engang hævet gangbar mønt endnu. Men det fik jeg lavet om på, så nu er der et par bluser og en enkelt souvenirer med i kufferten hjem – og jeg har startet prutning om en taske, som jeg nok er nødt til at se nærmere på i morgen. Hvis jeg får tid. 

Stak også lige en tur forbi stranden. Vi befinder os i udkanten af et turistområde, men her er meget få turister. Stranden er nærmest øde, og de få, der er der, er lokale og fiskere. Der er selvfølgelig turister ved de hoteller, der ligger lidt tilbagetrukket på stranden, men det er heller ikke mange. Og vi er midt i højsæsonen? De lokale mener at det er fordi lufthavnen er under ombygning, og de er virkelig ramt af det. Om en måneds tid starter den våde tid, og så kommer endnu færre turister, så mange har skullet bruge de seneste måneder til at spare op. Kom dog! Her er skønt. 

Pænt, ikke?

Efter aftentræningen blev vi inviteret til musikterapi. 

Citar-spil er en integreret del af de ayurvediske behandlingsprincipper. Vores musiker spiller både på hospitaler for kræftpatienter, i fængsler, på misbrugscenter, og så spiller han for gravide kvinder – også i hospitalsregi. I aften havde han sat en time af til at spille for os. 

Beklager lysforholdene – telefonen kunne ikke gøre det bedre


Undervejs i sessionen brød et veritabelt uvejr løs, og han måtte virkelig give den gas for at overdøve regnens trommen på taget og tordenbragene. Lidt synd, for det var en rigtig fin oplevelse, og jeg kan sagtens forestille mig, at det kan give ro i sjælen, når man virkelig forstår at lytte til hans spil, som er oldgamle melodier. 

Citarens klangrum var i øvrigt lavet af græskar. Så har man da hørt det med. 

Ellers ikke så meget at berette, udover at den daglige buket fra Ms. Anju er plukket fra hendes egen have. Nu er jeg endnu mere glad for den. 

Dag 5, dagens program

6.00 – vækkeuret ringer, og jeg forsøger at forklare min krop, at det er okay. 
6.15 – morgenvækningen ringer, og jeg er nødt til at vikle mig ud af myggenettet, for at nå telefonen på den anden side af sengen. Så er jeg oppe. 

6.30 – vi er klar til morgenyoga med vores guru. Stræk. Medititation. Morgendrik. Yoga. Hårdt. 

8.00 – hurtigt bad og efterfølgende morgenmad. 

9.00 – afgang på rundtur til hinduistisk tempel, fiskemarked (fantastisk), buddhistisk tempel. 

10.45 – hjemme igen

11.00 – besøg af Dr. Dinesh. Ordinerede særlig behandling af albuer, så har tid igen i eftermiddag. 

11.30 – Besøg af Ms. Anju. Full body Oil massage. Duppe alle knogler i kroppen med meget varmt i et klæde. Oliestråle i pande (vågnede ved egne snork. To gange). Body scrup med nyt pulver. Godt to timer i alt. 

13.45 – frokost på terrassen 

14.15 – snød med badet. Var nødt til at fjerne både pulver og olie inden to timer. 

14.45 – behandling af Martin. Rejsen inkluderer to behandlinger af Martin fra Kropsinstituttet. Den første fik jeg for et par dage siden, og jeg har glædet mig til nr. to lige siden. Han er vanvittigt dygtig. Finder de ømme punkter i nakkken, og overtaler dem til at slippe. Forklarer mine kæber, og de muskler, der holder dem, at de godt kan tage den med ro. Trækker mine hofter på plads, så mine ben er flere centimeter længere. Bilder jeg mig ind. Vrider i ryggen, så det føles som om alt falder på plads. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Det var fantastisk første gang han var her, og i dag var endnu bedre. 

15.30 – tid til et lille hvil i haven, men kunne ikke få liggestolen til at makke ret. 7 minutter i en stol, blev det til. 

16.00 – på Dr. Dinesh’s klinik, hvor begge albuer og højre langefinger blev pakket ind i “noget brunt” som skal sidde der til i morgen. Spændt på om farven nogensinde forsvinder igen. 

17.00 – aftentræning med Martin. De fem Tibetanere, nu med 18 gentagelser og efterfølgende grundtræning. Sidste øvelse var virkelig hård, og resulterede i krampende lænde hos mange. Det var samtidig en øvelse, som rører ved gammelt stress, og flere fik en ret voldsom reaktion.

18.15 – karbad. Martin vidste udemærket, hvad han satte i gang, så da vi kom tilbage til vores hytter, var der fyldt masser af varmt vand og skumbad i badekarret. SÅ lækkert at synke ned i – og noget nemmere at bade på den måde, når man har to albuer, der ikke må komme i vand. 

18.50 – middag i restauranten. 

20.30 – hjemme igen. Blogger lidt. Læser lidt. Stiller vækkeuret til kl. 6.00. 

Fru fiskehandler med yogafisk på nabodisken

Fisk til tørring i solen. Så langt øjet rækker.

Lokale fiskere i aktion. Hele kyststrækningen så sådan ud.

Skyggespil

Der, hvor vi andre har linjeaftegninger i håndflader og fodsåler, har Buddha lotusblomster

Hver dag, når Ms. Anju kommer, har hun en ny buket blomster med. Dagens buket

Dagens ben. Nu med hvid scrub (og ret store knæ, faktisk)

Aahhhhh

Dag 4, Jeg er clean 

Manden med fingeren på pulsen har erklæret, at jeg nu er clean, og således ikke længere er i udrensningsfasen. Fra og med i dag overgår jeg til fase to, som handler om at absorbere alt det gode. Hvad det betyder ved jeg ikke rigtigt, men jeg ved, at jeg fik et stort stykke fisk og en salat med rå grøntsager til frokost, så nu er jeg glad. Eller …. stort og stort stykke fisk … det var væsentligt større end noget jeg har set på den tur indtil videre, men noget mindre end det, jeg selv ville have lavet derhjemme. Men jeg blev mæt, og det første ikke-veganske måltid i flere dage smagte himmelsk. 

Det STORE stykke fisk ligger ved siden af risen og salaten.


Igår blev jeg varslet, at jeg skulle i svedhytten, eller saunaen, som de kalder det. Vi kalder det “kisten” fordi det er en slags kiste med låg, man bliver lagt i, så kun hovedet stikket ud, og så er der ellers dømt dampbad for kroppen. Flere af de andre har prøvet den og er vældigt begejstrede, men jeg har ærligt talt ikke lyst. Jeg går aldrig i hverken sauna eller dampbad – kan simpelthen ikke holde varmen ud – og selvom hovedet kan få luft, holder jeg mig helst på sikker afstand af kisten. Og det kunne jeg heldigvis også gøre. Om det er fordi jeg er overgået til fase to, eller de bare har glemt, hvad den anden læge sagde i går, ved jeg ikke, men jeg slap og jeg har bestemt ikke tænke mig at sprøge til det. 

Til gengæld fik jeg den sædvanlige oliemassage af hele kroppen, inkl. hovedbundsmassagen, som jeg virkelig kommer til at savne, når jeg kommer hjem. Derefter fik jeg dhara, som er lunken olie, der hældes i en lind strøm ned i panden – i det tredie øje – i en rolig bevægelse fra side til side. Det lyder besynderligt, men det var simpelthen så dejligt og afslappende. Jeg faldt i søvn. 

Jeg kunne af naturlige årsager ikke komme til at tage et billede, men I er også bedre tjent med dette, som jeg har lånt fra Google, end min (stadigt) vinterblege krop og temmeligt fedtede hår


Dagens behandling sluttede af med, at hele kroppen blev smurt ind i en pasta lavet på meget grønne urter. Det skulle så sidde der en time inden jeg gik i bad og olien i håret skulle sidde i to – men jeg gav halvanden time til begge dele. Man kan jo ikke rende i det bad hele tiden. 


De sædvanlige morgen- og eftermiddagstræninger er der selvfølgelig ikke lavet om på, men der bliver godt nok skruet op for sværhedsgraden. Er du gal, det gør naller indimellem, og man sveder som en hest. Jeg kan også godt mærke, at jeg bliver stærkere og stærkere, men der er et godt stykke vej endnu. 

Ellers har dagen stået på kokkeskole. Tre kokke og de tre læger viste, hvordan de levede noget af den mad, vi får, og lægerne fortalte, hvilken betydning de enkelte råvarer har medicinsk. Det er altså virkelig en interessant verden. 

Der hakkes hul på en kokosnød – med ét slag ….

… og laves frisk kokosmel. Virkelig lækkert


Det blev så heller ikke i dag, jeg nåede ud i byen. Udover en kort gåtur på stranden har jeg faktisk slet ikke været uden for hotellets område, siden vi kom. Og det føles, underligt nok, helt okay. 

Dag 3, The nose treatment!

I dag havde jeg besøg af en kvindelig læge. Hun tog pulsen, selvfølgelig, prikkede mig i nakke og på skuldre og trykkede på min mave. Hun er åbenbart ikke sådan at imponere, for jeg fik efterfølgende sendt mere af den rædselsfulde væske, der gerne skulle sætte min mave i gang med at tømme sig selv. Ja det et ikke lutter lagkage det her. 

Og man et åbenbart af den opfattelse, at mine smerter i nakke, ryg og skuldre skyldes, at mine muskler ikke får ilt nok, fordi jeg ikke optager tilstrækkelig ilt ved min vejrtrækninge. Så derfor kom The nose treatment – næseskylningen på tale. Jeg har frygtet denne situation siden jeg læste, at det er en ganske almindelig del af behandlingsprogrammet. Synes det lyder så væmmeligt, og jeg havde lidt svært ved rigtig at nyde dagens oliemassage og efterfølgende skønne, skønne hovedbundsmassage ved tanken om, hvad det skulle følge efter. 

Lad det være sagt med det samme: det var ikke specielt rart, men bestemt heller ikke så væmmeligt, som jeg havde frygtet. Men sarte sjæle skal måske springe næste afsnit over. Siger det bare …
Først får ansigtet et kraftigt dampbad. Ind over en gryde med næsten kogende vand og en masse urter, mens man trækker vejret godt og længe. 

Derefter tager lægen over. Du ligger på ryggen, mens lægen holder for det ene næsebor, og drypper lun olie ned i det andet næsebor, samtidig med at du snøkker opad – altså trækker vejret meget kraftigt, som når næsen løber. Det bliver gentaget nogle gange, hvorefter man sidder op, gurgler hals i lunkent vand, spytter ud og igen snøkker opad så olien, og andet, som den har samlet på sin vej, samler sig i munden. Man spytter igen, gurgler, snøkker og spytter indtil lægen er tilfreds. 

Jeg anede ikke, at jeg var blokeret i mine luftveje, men jeg kan mærke en tydelig forskel på, hvor meget luft der kommer ind, når jeg trækker vejret nu, og jeg kan faktisk også mærke, at det kan blive endnu bedre. Jeg ved ikke helt, om jeg skal håbe på de opdager det, eller jeg skal håbe de ikke gør. 

Nu skal jeg så bare have gang i den mave, for der går rygter om, at de også har andre skylninger på programmet….

Normalt skal man vente en times tid efter en oliemassage, inden man går i bad. Man føler sig ikke specielt lækker imens man venter, men dejligt afslappet. I dag skal jeg vente 3-4 timer, inden jeg går i bad og vasker hår, og resten af dagen skal alt omkring mig være varmt. Ingen koldt vand, ingen aircondition, ingen kold mad, ikke være ude hvis det blæser, ingen pool. Og ingen direkte sol. 

Så her sidder jeg så nu inde på mit værelse, som heldigvis er stort og hyggeligt og har masser af lys og udsigt til haven, og venter på, at den sidste halve time skal gå, inden jeg kan gå i bad. Og kommer i tanker om, at jeg efter tre dage overhovedet ikke har haft tid til at opholde mig i solen, og derfor er lige så vinter-blåligt-bleg, som da jeg steg ombord på flyet i Kastrup. Det er utrolig som dagene går uden det helt store på programmet, udover træning, at modtage behandlinger, som godt nok varer 2-3 timer hver sag, og at overholde de “regler”, der føler med. Man skulle tro, at det var dødkedeligt, men det er det faktisk ikke. Efter badet i dag har jeg et par timer, inden vi skal til aftentræning, derefter er det tid til aftensmad og ikke længe derefter er jeg faktisk klar til at gå i seng. 

Blomster spiller en stor rolle, og de dukker op alle vegne. Også på yogamåtten

Dag 2, den daglige dag

Hver morgen starter med vækning kl 6.15. Hvis man ikke har snydt lidt selv, har man travlt nu, for kl. 6.30 skal vi stå klar til at blive ledt igennem halvanden times stræk, meditation og yoga af vores yoga guru, som er én blandt få, der har en universitetsgrad i yoga. Det har jeg ikke, kan jeg afsløre. Undervejs holder vi en pause, hvor vi får serveret et glas lunkent vand med citron og honning. Det kunne jeg godt vænne mig til. 

Derefter er der morgenmad, der er afstemt efter din type.  Der er i alt tre mennesketyper inden for ayurveda. Alle mennesker indeholder noget fra alle tre typer, men noget mere end andet. Jeg er for eksempel Kapha-Pitta i følge manden med fingeren på pulsen. Det betyder at der er mange forskellige tallerkener i omløb til måltiderne. Min sidemand her til morgen fik f.eks en kvart skive vandmelon og en lille håndfuld rosiner, mens jeg fik noget risnuddelagtigt med en virkelig lækker karrysauce og noget kokos-noget. 

I løbet af dagen får jeg besøg af lægen, der endnu engang konstaterer om det er puls, spørger ind til mit velbefindende i almindelighed og fordøjelsessystemet i særdeleshed. I dag har jeg åbenbart svaret forkert, selvom jeg syntes det var fint nok, for da Ms. Anju kom lidt senere, havde hun tre små snapse med. De tog skulle tages til aften, det ene med det samme, så ned røg det – i en mundfuld for intet andet lader sig gøre. Det viste sig at være ren olie. Fyfordenlede, hvor var det bare ikke lige mig. Men jeg tror at lægen bliver tilfreds, når jeg i morgen han berette om den effekt, det havde. 

Lægerne besøger os på skift efter et skema, så vi ved, hvornår vi skal være hjemme, og 30 min. efter lægen kommer behandleren. I dag havde hun – udover den forhandte olie – en full body massage, en grundig hovedbundsmassage, en ansigtsmassage og en bodyscrub med til mig. Lækkert. 

Resten af dagen må vi selv fylde ud, indtil kl 17, hvor der et træning med Martin. Her starter vi med de fem tibetanere (åbenbart fem kendte øvelser inden for yogaverdenen – prøv at google), og derefter træner vi balance, stræk og andet, det understøtter både udrensning og styrkelse af kroppen.  

Både morgen og aften foregår træningen i et meget langsomt tempo, men er du gal, hvor kan det være hårdt. Jeg er sikker på at min krop går i chok, når den i morgen tidlig finder ud af, at vi skal på den igen. 

Efter Martins træning er der aftensmad, og også her er måltiderne meget forskellige. Nogle får tre retter, de fleste får to – og der er stor variation i retterne fra person til person. Nogle får juicer, andre får kun lunkent vand til, men vi slutter allesammen af med en te, som er brygget på jegvedikkehvad. 

Frokosten tager man lidt som det passer ind i behandlerprogrammet. Indtil videre har jeg valgt at få den serveret i min egen lille have, for når Ms. Anju er færdig, får jeg altid besked på at vente en time med at går i bad. Og da hun er MEGET glad for olier, også når hun giver hovedbundsmassage, er jeg ikke rigtig til pænt brug i den time. 

Min frokost i dag. Der er en form for dressing på de letkogte grøntsager, som fik det til at smage vildt godt.